Præsidentskifte i Inner Wheel i Sønderborg

13. juni 2019 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Inner Wheel klub har holdt generalforsamling og præsidentkæden blev overdraget til Jette Bøwadt Christiansen, der, sammen med den øvrige bestyrelse, som består af Kirsten Hesselholt, Elisabeth Jørgensen, Inge Holm-Petersen, Conni Winther, Bente Kjær Mortensen, Britta Küseler og Conny Michelsen Brock, skal stå i spidsen for det kommende års mange spændende aktiviteter.

Inner Wheel er en international kvindeorganisation, hvor formålet er at fremme sandt venskab, at fremme hjælpsomhed og medmenneskelig forståelse og at fremme international forståelse, skriver Inner Wheel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inner Wheels Internationale hjælpeprojekt de kommende tre år skal støtte kvinder og piger – ‘Caring for Women and girls’ – med det mål at give dem et bedre liv, en bedre fremtid.

I den forbindelse har Inner Wheel Danmark indgået et samarbejde med Mødrehjælpen, der har afdelinger mange steder i Danmark.

Samarbejdet indebærer, at Inner Wheel støtter økonomisk og fysisk i de tilfælde, det kan være en mulighed.

Sønderborg Inner Wheel har selvfølgelig valgt at støtte dette samarbejde og på generalforsamlingen blev det besluttet, at vi senere på året holder et arrangement, hvor Mødrehjælpen kommer og fortæller om det arbejde de gør i Sønderborg, samtidig med at Sønderborg Inner Wheel afleverer årets donation til dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Donationen vil helt sikkert gøre en forskel for udsatte børn og kvinder i Sønderborg.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...