Prinsesse Benedikte åbnede ‘100 år med Danmark’ med et mojn

17. januar 2020 GF2020

Fredag eftermiddag blev udstillingen ‘100 år med Danmark’ på Sønderborg Slot åbnet af prinsesse Benedikte, der sammen med en lang række andre inviterede, besøgte Sønderborgs slot.

“Mojn – Sønderjylland har fyldt meget i min familie og som barn oplevede jeg, da skyerne over Sønderjylland  lettede efter Anden Verdenskrig, Gennem mine ophold på Gråsten Slot har jeg oplevet både ringridning og Sønderjysk Kaffebord”, sagde prinsesse Benedikte i sin tale.

“Det er med stolthed, vi kan konstatere, at Sønderjylland står som et forbillede, hvor mindretallene på begge sider af grænsen bliver respekteret”, sagde prinsessen og erklærede dermed udstillingen for åben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden prinsessen talte var direktør Henrik Harnow fra Museum Sønderjylland på talerstolen, hvor han fortalte, at udstillingen ‘100 år med Danmark’ er en vigtig del af fejringen af genforeningen.

“Planlægningen af udstillingen begyndte tilbage i 2016 og nu står den klar”, sagde direktøren og takkede derefter prinsesse Benedikte, fordi hun ville deltage i åbningen.

“Og jeg vil sige tak til de fire sønderjyske borgmestre. Udstillingen handler jo om alle fire kommuner og vi kunne have valgt at sætte vores fokus på selve den glædelige begivenhed. I stedet valgte vi at fokusere på den proces, der fulgte efter genforeningen og på den historie, der er”, sagde Henrik Harnow.

Artiklen fortsætter under annoncen

Genforening var en svær proces

Det tog rigtigt mange år, inden forholdet mellem danske sønderjyder og det tyske mindretal blev harmonisk.

Det fortalte museumsleder og historiker Carsten Porskrog fra Sønderborg Slot i sin tale til prinsesse Benedikte og de inviterede gæster, som havde taget plads i Riddersalen.

“Der var en del uro, fordi det ikke var alle, der accepterede grænsens placering. Og fra ’30’erne og frem til 1945, hvilæede nazismens sorte skygge over Sønderjylland. Først efter den politiske aftale i København – Bonn-erklæringen blev der sat fokus på forholdet mellem danske og tyske i Sønderjylland”, sagde Carsten Porskrog.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mojn er et tysk ord

“Først årtier efter 1955 bliver forholdet mellem danske sønderjyder og det tyske mindretal harmonisk og i dag er den dansk-tyske konflikt løst”, sagde han og husker os på, at en grænse fører noget med sig:

“Vi har grænsekontrol, paskontrol og grænsehandel – og tidligere havde vi også spritbådene”.

“Vi har også den sønderjyske dialekt, hvor vi siger mojn. Faktisk er mojn et ord, der vandrede ind i det sønderjyske sprog fra Tyskland i tiden omkring 1. Verdenskrig”, sagde Carsten Porskrog.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen kan se fra i morgen lørdag

 

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
9. december 2022 Sport, Sønderborg

Sønderborg Futsal skal spille mod Hjørring – det gælder topplaceringen i rækken

9. december 2022 Sport

I morgen, lørdag, kl. 14:00 spilles andensidste runde af grundspillet, hvor Sønderborg møder Hjørring på hjemmebane i Humlehøjhallen, og netop de to hold skal fordele første- og andenpladsen mellem sig, hvor Sønderborg fører rækken med to point ned til Hjørring, skriver Sønderborg Futsal. Sønderborg kan med en sejr sikre sig førstepladsen i grundspillet, hvor en […]

Læs mere...