Radikale: Det siddende byråd består af modige mennesker

5. oktober 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat  Kristian Myrhøj, Radikale, skriver:

Jeg er ikke politiker. Jeg er bare en borger, der ikke synes, dem der sidder i byrådet lige nu, ikke har klaret det særlig godt.
Men i stedet for at stå på sidelinjen og råbe, har jeg valgt at prøve at gøre noget. Konstruktivt. Derfor stiller jeg op.

Modig ved jeg ikke, om jeg er. Jeg synes jo, det er dem der sidder i byrådet i dag, som er modige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kristian Myrhøj synes, at dem i byrådet er modige.

Kristian Myrhøj synes, at dem i byrådet er modige.

På den ene fløj sidder der nogen, der de sidste fire år har vidst, hvordan vi uden nævneværdige forringelser kan klare os uden skattestigninger. Men først lige før valget fortæller de os hvordan. Modigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

På den anden fløj sætter de Danmarksrekord i at hæve skatten, samtidig med de siger, at de vil gøre vores område mere attraktiv for virksomheder, tilflyttere og os borgere. Modigt.

Oven i købet har stort set samtlige nuværende politikere fuldstændig ændret holdning til kæmpe vindmøller på land. Det er sket inden for det sidste halve år – lige op til valget. Meget modigt.

Jeg er ikke politiker. Jeg er bare en borger, der tror og håber på, at vi kan gøre det lidt bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er ikke specielt modig, men jeg vil kæmpe for åbenhed og ærligt samarbejde.