Red Barnet & SOS Børnebyerne: Nyd et Sønderjysk kaffebord

Arkivfoto
Arkivfoto
14. marts 2017 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Frivillighedens Hus i Sønderborg er rammen om et nyt spændende initiativ, hvor to humanitære organisationer går sammen om at rejse penge til sårbare børn lokalt og ude i verden. Det drejer sig om Red Barnet og SOS Børnebyerne, som blandt andet byder på moderne sønderjysk kagebord ved et arrangement på lørdag kl.14-16,30.

“Vi glæder os meget til at prøve det her af. Det er nyt, og vi er meget forskellige som organisationer, men vi har det til fælles, at vi brænder for børnene. De har brug til vores hjælp uanset, om det er her i Sønderborg eller ude i verdens slumområder. Der er en vis alvor over vores arbejde, men derfor kan vi godt rejse penge til vores gode formål med et smil på læben”, de to lokale ledere, Bente Lauritzen, Red Barnet og Bodil Glenthøj, SOS Børnebyerne til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor inviterer de to foreninger på et moderne sønderjysk kagebord i samarbejde med Det Sønderjyske Køkken. Tidligere museumsinspektør Inge Adriansen vil fortælle om det sønderjyske kagebord: ”Brøtårt å gujraj”.  En gruppe af unge folkemusikere, ”Glimt i øret”, vil spille en lille koncert.

Foreninger vil i korte oplæg og udstillinger fortælle om de to deres arbejde.

Der er plads til max 200 mennesker, billetterne koster 150 kr. og kan købes på Turistkontoret i Sønderborg og på Mobilpay på nummer 3063 8995. Husk at skrive dit navn, hvis du bruger Mobilpay.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overskuddet går ubeskåret til de to foreningers humanitære arbejde.