Regionen vil hjælpe os med at blive sundere

16. december 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Borgere i Sønderborg og ni andre kommuner i Region Syddanmark bliver tilbudt en målrettet rådgivning og hjælp til eksempelvis at stoppe med at ryge, motionere mere eller spise sundere.

– Kroniske sygdomme er et stigende problem i Danmark, og der er behov for, at vi handler. Ikke kun af hensyn til de omkostninger, som kroniske sygdomme påfører vores sundhedssystem, men også for at gøre danskerne mere bevidste om de fordele en sund livsstil medfører, siger Bo Libergren, der er formand for sundhedssamordningsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Motion gør, at vi trives og bliver billigere i drift.

Motion gør, at vi trives og bliver billigere i drift.

Regionsrådet godkendte på mødet mandag, hvilke kommuner, der skal deltage i det nye projekt. Forskningsprojektet skal køre fra 2014 til 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

På baggrund af et spørgeskema om livsstil og journal-oplysninger får borgere i alderen 30-49 år i de 10 kommuner tilbud om en personlig sundhedsprofil.

Afhængig af, hvad sundhedsprofilen viser, bliver borgerne tilbudt en helbredsundersøgelse og samtale med deres egen læge, et rygestop-kursus i kommunalt regi eller vejledt til, hvordan man selv kan arbejde med at ændre sine vaner.

Borgerne skal i første omgang ikke foretage sig noget. De vil automatisk modtage et spørgeskema via posten.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...