Regn, hagl og lange etaper – følg Unge på Toppens tur mod Alpe d’Huez

Humøret er stadig højt hos Unge på Toppen efter flere hårde etaper

Foto: Unge på Toppen

Humøret er stadig højt hos Unge på Toppen efter flere hårde etaper

Foto: Unge på Toppen

9. juni 2026 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Unge på Toppen satte kurs mod Alpe d’Huez den 1. juni og SønderborgNYT har fået lov at følge med på den 1.650 kilometer lange tur, hvor holdet løbende deler oplevelser, udfordringer og små øjeblikke fra landevejen.

De har allerede tilbagelagt flere hundrede kilometer, kæmpet sig gennem modvind, haglbyger og oversvømmede veje, men humøret er stadig højt hos deltagerne i Unge på Toppen, der er på vej mod Alpe d’Huez på cykel, beretter Jacob Sonne-Schmidt fra teamet bag Unge på Toppen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gruppen er nu nået til Stadtkyll, som er sidste stop i Tyskland, inden turen fortsætter videre mod Luxembourg og senere Frankrig. Undervejs har de unge afsluttet to af turens længste etaper med 160 kilometer i sadlen to dage i træk.

Selvom benene begynder at længes efter en hviledag, er sammenholdet stærkt, og deltagerne fortsætter med at hjælpe og motivere hinanden gennem de udfordringer, turen byder på.

Vejret har heller ikke gjort opgaven lettere. Kraftig modvind, regn og hagl har flere steder skabt oversvømmelser på ruten, og det har krævet både omstilling og hurtige løsninger at komme videre. Ifølge holdet er det hele blevet mødt med smil, grin og sjove videooptagelser af hinanden med vand op til knæene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grundlovsdag blev markeret med en grundlovstale fra projektleder Karsten, inden dagens etape gik i gang. Samtidig begyndte landskabet for alvor at ændre sig, og de lange, flade strækninger er blevet afløst af mere kuperet terræn.

Næste store udfordring bliver turens første rigtige stigning. Ruten går gennem nationalparken Eifel med lange skovstrækninger og spor fra krigstiden, inden deltagerne skal prøve kræfter med en bakke, som ifølge holdet vil udfordre alle.

På toppen venter et voksende heppekor, som skal hjælpe de sidste ryttere det sidste stykke op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter etapen fortsætter turen mod Luxembourg, hvor deltagerne får en velfortjent hviledag, inden rejsen fortsætter mod det endelige mål på toppen af Alpe d’Huez.

Ifølge Jacob Sonne-Schmidt er alle ved godt mod, og stoltheden over, hvor langt de allerede er nået, vokser dag for dag.

9. juni 2026 FV26, Folketingsvalg, Politik, Sønderborg

Nye opgaver venter Benny Engelbrecht efter stor rokade i Socialdemokratiet

9. juni 2026 FV26

Benny Engelbrecht står over for nye arbejdsopgaver på Christiansborg efter, at Socialdemokratiets folketingsgruppe tirsdag fordelte ordførerposter og andre tillidshverv på et gruppemøde. For Sønderborgs eneste folketingsmedlem betyder rokaden, at han mister posten som finansordfører, der nu overtages af den tidligere minister Kaare Dybvad. Samtidig mister han sin plads som gruppesekretær i gruppeledelsen, som bliver slanket […]

Læs mere...