Så fik seniorskytterne fra Sønderborg Skyttekreds og Ældresagen afviklet efterårets første måned på 15 m-banerne i Humlehøjhallens kælder.
De ældre skytter mødte talstærkt op, og mange præsterede fine resultater. Som traditionen byder, var der medaljer til de bedste. Det oplyser Gert Jessen fra Sønderborg Skyttekreds til SønderborgNYT.
Resultaterne blev:
Klasse R 1: Vinder: Poul Münster, Nr. 2: Thor Christiansen, Nr. 3: Kaj Christensen.
Klasse H 1: Vinder: Torben Meier, Nr. 2: Bent M. Hansen, Nr. 3: Tommi Rasmussen.
Klasse H 2: Vinder: Hans L. Hansen, Nr. 2: Tommy Andersen, Nr. 3: Mona Rønnow.
Klasse H 3: Vinder: John Jensen, Nr. 2: Frede Isaack, Nr. 3: Hans Christian Lassen.
I oktober måneds skydninger deltog i alt 57 ældre damer og herrer. Skydningerne og det sociale samvær fortsætter indendørs på 15 m-banerne i Humlehøjhallens kælder hver onsdag formiddag.