Ringriderfesten: Glæd dig til lørdagens havefest i Lansen

Den største havefest. Privat foto
Den største havefest. Privat foto
21. juni 2022 Ringriderfesten Skrevet af: Ole Kæhler

For Jacob Hansen fra XLENT EVENT er nøgleordet samarbejde og netop samarbejde gør, at du kan være med til den store fest i Lansen lørdag under Ringriderfesten. Jacob Hansen og hans samarbejdspartnere har sat sig for at skabe alletiders store Havefest.

“Vi arbejder sammen med Ingolf Hansen, som står for Ringriderfestens Streetfoodområde, så det er muligt at købe en billet, der dækker maden og fri bar i to timer”, siger Jacob Hansen, der kommer fra Skovby, men nu bor i Holbøl.

Streetfood området, hvor billetten gælder: Vietnamesisk gadekøkken, Lazy Dog, Mormor mad med tarteletter/boller i karry – Kebab King med hjemmelavet falafel og durum – Mommark Marina -medlaks, kartoffelsalat eller frikadeller – Friends & Fries med pommes med alt muligt og Pandekagedrengene med mad- og dessertpandekager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jacob Hansen er den ene ejer af XLENT – leverandør af musikalsk underholdning, AV, lyd og lys udlejning og Allan Collins der til dagligt driver drinksproducenten Cooldrinks, der bla. har forpagtningen på Padborg Park, er den anden.

“Efter der er spist og klokken bliver 21, så åbner vi for resten af Sønderborg og den store ringriderfest er atter tilbage i Lansen”, siger Jacob Hansen. Han fortæller, at festen varer frem til klokken 03 – og festmusikken kommer fra fem musikere fra XLENT og tre musikere TipTop Partyband samt DJ Mito.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan købe billet hos Mr. Klausen i Perlegade eller her på Eventbilletten.