Ringriderfestens Lotteri- og Tombolakomité giver 263.000 kroner til lokale foreninger

31. januar 2023 Sønderborg
Overskuddet fra lotteriet deles med andre foreninger.
Overskuddet fra lotteriet deles med andre foreninger.

Ringriderfesten i Sønderborg havde i 2022 stor succes med sit lotteri med en bil som hovedgevinst. Alle 17.000 lodsedler blev solgt, og det gav en samlet indtægt på 669.000 kroner, hvoraf der udloddes 39,38 procent svarende til 263.000 kroner. Det er mere end lovens mindstekrav på 35 procent, skriver ringriderne i en pressemeddelelse.

I 2019 udloddede man 228.000 kr. af en samlet indtægt på 573.000 kr., så årets udlodning er den største nogensinde.

Modtagerne af de i alt 263.000 kroner er Sundeved Rideklub, Sønderborg Sportsrideklub, EUI – Egen Ungdoms- og Idrætsforening, Borgerforeningen i Sønderborg Omsorgsklubben OK-Sønderborg, Sønderborg Frivillige Brandværnsorkester, Sønderborg Squash Club, Broagerlands Rideklub, Odd Fellow Loge nr. 84 Svanen, Det Danske Spejderkorps – Ulkebøl Gruppe, Sønderborg Roklub, Midtals Idrætsforening, Stemey Events. SOS Børnebyerne, Sønderborg Boldklub, Slesvigske Køreselskab, Sct. Georgs Gildet, Varnæs Bovrup Idrætsforening,  Scleroseforeningen i Sønderborg, Sønderborg Pipes and Drums og Football for a new tomorrow.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er naturligvis glade for at kunne udbetale så mange penge til foreningslivet, som vi årligt har et tæt samarbejde med – og der er altid plads til flere foreninger”, siger Hans Ove Jensen fra Ringriderfestens Lotteri- og Tombolakomité.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...