Ringriderformanden venter masser af gæster på Ringriderpladsen

7. juli 2022 Ringriderfesten Skrevet af: Ole Kæhler

I morgen ved middagstid rider det store rytteroptog gennem Sønderborg og frem til Ringriderpladsen, hvor alt er klar til fest – og formanden for Ringriderfesten fortæller, at han regner med, at der kommer lige så mange gæster ind på pladsen, som der gjorde i 2019, hvor ingen kendte noget til Corona, afstandsregler, test, mundbind, håndsprit og nedlukninger.

“Jeg kan sagtens forestille mig, der også kommer flere end der gjorde i 2019. Der er mange turister i området og det ser vi i butikkerne – og mon ikke turisterne vil opleve ringridningen. Og så er der alle de lokale mennesker – og alle dem, der kommer hjem udefra, når der er ringridning”, siger formand Jan Rasmussen til SønderborgNYT. Han er sikker på, at rigtigt mange glæder sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så vil jeg lige skynde mig at sige, at der er tivoli på Ringriderpladsen. Selvom der selvfølgelig er nogen, som synes, at tivoli er gammeldags, så er der rigtigt mange, som synes, det er herligt med forlystelser”.

Jan Rasmussen skal også være med til at dyste i galgerne og han har ikke mange år i sadlen.

“Jeg begyndte at ride i 2015 og var med i ringridningen første gang i 2016, så det bliver femte gang i år”, siger han og tilføjer, at han har været ude og øve sig nogle gange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

 

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...