Ringridernes jubilæumsfest er køreklar

6. juni 2013 Uncategorized
Peter Hansen smugtræner til dysten om ringene fra en Segway.

Der er ingen tvivl. Dette års udgave af Ringriderfesten bliver storslået og fantastisk. Der kommer mange nye tiltag og andre ting bliver endnu større.

– For eksempel skal vi have et større telt til Herrefrokosten, så der kan dækkes op til 1888 gæster, siger formand Peter Hansen. Sammen med resten af komiteen har han sat scenen for den 125. udgave af Ringriderfesten, der den anden weekend i juli trækker fok til byen fra hele landet og udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– For os handler det ikke om at få den størst mulige omsætning, men den bedst mulige ringriderfest, der både tager hensyn til de historiske rammer og samtidig tilføjer nye, tidssvarende elementer, siger Peter Hansen og tilføjer, at det jo er jubilæumsår, så der må gerne bruges penge.

– Og så er der vel ikke noget galt i at tømme kassen, så der er rent bord til den nye formand, siger Peter Hansen.

Ritmester Jes Andersen med rytterregnfrakke og jubilæumsslips.
Artiklen fortsætter under annoncen

– Inspireret af det vejr, der ramte ringridernes optog ved den 124. udgave af Ringriderfesten, så får alle ryttere en regnfrakke, et jubilæumsslips og andre ting. Alt i alt er der gaver for omkring 1000 kroner til hver – og det skal måles på en deltagerpris på 150 kroner, siger Ritmester Jes Andersen.

Blandt andet kommer der masser af fyrværkeri, der bliver langt større end det, der kan opleves i Tivoli. Der bliver masser af musik og så får de unge deres eget festområde. På listen over nyheder er der i år ringriderdyst på Segways og mange andre ting, der alle fremgår af programmet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jubilæumsbog

Erik Dall og Per Christensen med deres jubilæumsbog, et historisk værk om Ringriderfesten gennem 125 år.

Erik Dall og Per Christensen har brugt oceaner af tid på at bladre gennem Ringridermuseets arkiv og de har også kigget i gamle danske og tyske aviser – og det er lykkedes dem af samle historiens vingesus i en flot bog, der er trykt i blot 1000 eksemplarer.

– Der er en til deltagerne, komiteen og andre samarbejdspartnere, siger de to forfattere. Der er på ingen måde tænkt salg, så andre interesserede må en tur på et af bibliotekerne i Sønderborg, hvor den kan lånes. Titlen er: En galop gennem 125 års Ringriderfest i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Ja, men ser vi nogle af bøgerne florere på eBay og andre steder, så kan vi overveje at genoptrykke, siger Peter Hansen.

Se billeder fra sidste års optog: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.416588518391718.111772.371861676197736&type=1

 

Skrevet af: Ole [email protected]
8. december 2023 Politik, Sønderborg

Ingen ved hvordan det politiske landskab ser ud når Stephan Kleinschmidt er ude

8. december 2023 Politik

SønderborgNYT har spurgt borgmester Erik Lauritzen og Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, hvordan de tror, at det vil ændre det politiske landskab, når Slesvigsk Parti ikke længere skal have Stephan Kleinschmidts navn på stemmesedlerne. Ved et seneste valg fik Stephan Kleinschmidt 2038 personlige stemmer – Kirsten Bachmann 139 personlige stemmer og Christel Leiendecker 136 […]

Læs mere...