Røde Kors’ Ellen Iversen får en buket for indsatsen i Vaccinationscentret

Ellen Iversen og Yvonne Lech
Ellen Iversen og Yvonne Lech
24. marts 2021 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag mødte Ellen Iversen, som er frivillig hos Røde Kors i Sønderborg op ved Vaccinationscentret, hvor hun blev overrasket med en flot buket, som blev overrakt af Røde Kors’ regionale udviklingskonsulent, Niels Baarvig.

“Kan du huske den mail, jeg sendte dig i starten af februar. Jeg spurgte, om du ville samle en gruppe, som kan guide de mennesker, som skal vaccineres, fra de ankommer her ved Humlehøj-Hallerne og til de kører hjem igen”, siger lokalformand Yvonne Lech til buketmodtageren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forklaringen på at Yvonne Lech kontaktede Ellen Iversen er, at kommunen havde spurgt, om Røde Kors kunne løfte opgaven.

“Jeg vidste med det samme, at det var dig, jeg skulle spørge. Men hvad fik dig egentlig til at sige ja”, spørger Yvonne Lech, som indstillede til Røde Kors, at Ellen Iversen skulle ha’ månedens buket.

“For det første vil jeg sige tak for buketten. Det betyder meget”, sagde Ellen Iversen og fortsatte:

“Når jeg sagde ja til opgaven, så skyldes det ganske enkelt, at jeg godt kan li’ at gøre andre glade. Det var først, da jeg havde sagt ja, at jeg tænkte på, hvad jeg egentlig havde rodet mig ud i”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men Ellen Iversen fik samlet en flot frivillige fra Røde Kors’ egne rækker og opgaven bliver løst til glæde og gavn for alle dem, der møder op for at et prik i armen.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...