Med 20 dage til EU- valget er kampagnen nu for alvor skudt i gang. I weekenden kom valgplakaterne op over hele landet og SF’s kampagne med de talende valgplakater har allerede fået meget opmærksomhed. Med en ny teknologi er det muligt at få plakaterne til at tale.
– De plakater er vi de allerførste med, siger Erik Bach fra Sønderborg SF.
Man downloader app’en ’I SEE’ i Appstore eller Google Play, holder sin telefon op foran SF’s plakater, flyers og annoncer og så vil Margrete og de øvrige kandidater udfolde SF’s forskellige mærkesager. Med de talende plakater ønsker vi at lave en levende og vedkommende kampagne og ikke bare holde os til at tale i overskrifter.
Læs mere på det helt nye sf.dk, hvor de talende plakater også kan opleves.
Hvis man har det bedre med at møde kandidater face to face, så er det muligt tirsdag, hvor SF fra klokken 19 er i 3Fs lokaler i Sønderborg – og her kan EU-kandidat Tonni Hansen svare på spørgsmål.