SINDs Folkekøkken har sat dato på åbningen

Folkekøkkenets styregruppe. Foto: Ole Kæhler
Folkekøkkenets styregruppe. Foto: Ole Kæhler
20. maj 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag den 30. maj åbnes døren til SINDs Folkekøkken i Frivillighedens Hus – og der bydes på en måltid mad til bare 20 kroner for voksne og ti kroner for børn.

Det fortæller Claus og Knud fra styregruppen.

Aftenens menu er: Flæskesteg med hvide hartofler og brun sovs. Hertil er der rødkål og bønner.

”Formålet med SIND Folkekøkken er at skabe en varm og inkluderende atmosfære, hvor du kan nyde et godt måltid mad sammen med andre på din helt egen måde. Vi ønsker at skabe ringe i vandet – fællesskaber, hygge, smil på læberne og energi. Her er muligheder for at skabe venskaber for livet og være med til at hjælpe hinanden”, siger Knud til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Folkekøkkenet er et tilbud til enlige borgere med børn, studerende på SU, borgere på pension samt borgere, der står alene uden et stærkt netværk omkring sig.

“Vi åbner døren klokken 17 og maden kommer på bordet klokken 18. Det gør, at man også kan hygge sig lidt med andre før måltidet”, siger Claus til SønderborgNYT.

For at spise med i SINDs Folkekøkken, så skal man tilmelde sig.

Sådan tilmelder du dig via Facebooksiden SINDs Folkekøkken: Send en besked på Messenger med dit navn, telefonnummer og antal tilmeldte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Betal 20 kroner for voksne og 10 kroner for børn for hvert måltid via MobilePay til box 5269HZ.

Sådan tilmelder du dig via telefon: Send en SMS eller ring til 91 48 22 29 og oplys dit navn og antal tilmeldte. Telefonen er åben for opkald fra mandag til fredag kl. 9.00-11.00.

Betal via MobilePay til box 5269HZ eller ved ankomst mod registrering med navn og mobilnummer.

“Når man tilmelder sig, så bliver man automatisk medlem af foreningen SINDs Folkekøkken og det er en forudsætning for at deltage. Medlemskabet varer året ud”, siger Knud.

Artiklen fortsætter under annoncen

SINDs Folkekøkken ser frem til at byde dig velkommen og dele en hyggelig aften sammen med dig. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte SINDs Folkekøkken på Facebook, og hvis du ikke har Facebook, på mobil nr. 91 48 22 29.

22. juni 2024 Politik, Sønderborg

Venstre mener der er brug for flere penge til det tekniske område

22. juni 2024 Politik

”Der et område, hvor der administrativt er brug for et løft, og det er på det tekniske område, hvor målsætningen om bosætning, flere studieboliger, byfornyelse og løft af vores by og landsbyområder, grøn og bæredygtig omstilling og vækst i vores virksomheder i kommunen, forudsætter, at der er ansatte til at håndtere byggesager, Augustenborg Masterplan, grønne […]

Læs mere...