Skal du med på en frisk gåtur – eller vil du en tur i vandet?

18. marts 2022 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag klokken 10 er mødestedet for de mennesker, som har lyst til en gåtur, som varer i cirka en time, Promenade-ishuset med havnekajen i Sønderborg.

Det fortæller Vivi Brit Nielsen, som er næstformand i Sind, foreningen som har taget initiativet med at gi’ alle, som har lyst, muligheden for at gå en tur i selskab med andre.

“Vi har også sat gang i en badegruppe og den samles hver søndag klokken 11 på 2-øren”, siger Vivi Britt Nielsen og tilføjer, at nogle af dem, der dukker op, går en tur i vandet, mens andre bliver på det tørre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når det gælder badedagene på 2-øren, så er det en god idé at have et termokrus kaffe med – og så sidde og hyggesnakke med nogle af de andre, inden man igen begiver sig hjemad.

“Ved begge initiativer, der lægger vi vægt på det gode i, at man kommer ud i frisk luft og at man møder andre”.

Du kan SE BILLEDER FRA EN BADEDAG HER .