Skoleleverne giver den hele armen i romaskinerne

Emilie fra Ulkebøl Skole. Foto: Ole Kæhler
Emilie fra Ulkebøl Skole. Foto: Ole Kæhler
29. marts 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, onsdag, vrimler det med skolelever i Broager Sparekasse Skansen og forklaringen er, at der er Skole OL i roning i romaskiner, ergometerroning.

“I dag er det elever fra 7. og 8. klasserne, som skal ro og i går var det 6. klasserne”, siger Jørn E. Rasmussen fra Sønderborg Roklub, som står for arrangementet.

Eleverne var rigtigt gode til at heppe på hinanden og der var en fantastisk stemning i hallen.

“Vi har trænet på skolen og det er faktisk ret sjovt. Om vi går videre til landsfinalen, ved jeg ikke. Vi gjorde det sidste år, så vi har da en god chance”, siger Emilie fra 8. B på Ulkebøl Skole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne har været på besøg hos Sønderborg Roklub og efterfølgende blev der kørt romaskiner ud på skolerne, så der kunne trænes. Både i at ro og i at skifte roer i en fart.

Formålet med Skole OL i roning er at give en god idrætsoplevelse med fokus på klassefællesskab, succesoplevelser og holdånd.

Forleden besøgte Danmarks Idrætsforbunds formand, Hans Natorp Sønderborg Roklub og der blev blandt meget andet og snakke om Skole OL i roning.

“Det er alletiders projekt og jeg tror, det kan få nogle unge mennesker til at komme ud i Sønderborg Roklub og prøve at ro på vandet”, sagde Hans Natorp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørn E. Rasmussen lover, der vil blive taget rigtigt godt imod unge – og også andre – som får lyst til at prøve, hvor herligt det er at ro på vandet.

Du kan SE BILLEDER HER.

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...