Et par snedige tyve undgik mandag alarmen, da de brød ind i et hus på Gl. Kirkevej i Rinkenæs.
Mellem kl. 11:30 og 15:20 blev der knust to ruder i huset – et i hver ende af huset. Her kravlede tyvene ind og undgik dermed alarmerne der var placeret i køkken alrum og stuen i huset.
– De må have kendt til placeringen af alarmen, før de brød ind, siger John Weber fra Sønderborg Politi.
Der blev stjålet smykker, parfume og fotoudstyr ved indbruddet.