Socialdemokratiet glæder sig over opbakning til udviklingen i Gråsten og Broager

Der laves udviklingsplaner for Gråsten. Foto: Ole Kæhler

Der laves udviklingsplaner for Gråsten. Foto: Ole Kæhler

7. oktober 2024 Broager Skrevet af: Michael Kjær

I forbindelse med budget 2025 har det været en prioritet for Socialdemokratiet at sikre flere ressourcer i forvaltningen også til at understøtte de lokale ildsjæle i lokalområderne, som knokler for at skabe byudvikling og tilflytning. Det skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Desuden skal initiativerne fra blandt andet Vækstrådet, GOTO Sønderborg og Destination Sønderjylland i højere grad også favne muligheder og ideer i byerne udenfor Sønderborg, hvis det står til Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skylder de lokale ildsjæle en kæmpestor tak, for deres enorme engagement i udviklingen af deres lokalområde. I Socialdemokratiet har vi et ønske om, at vi i højere grad end i dag, kan hjælpe og aflaste de frivillige kræfter. Vi hører ofte at der bruges rigtig meget energi på at finde den rigtige medarbejder i forvaltningen, forstå lovgivning og generelt få hjælp til at realisere store og små projekter”, siger byrådsmedlemmerne Didde Lauritzen og Erik Lorenzen fra Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Derfor har vi i forbindelse med budgetforhandlingerne, ønsket at der afsættes ressourcer til at områdebyernes udviklingsfora fremadrettet kan få mere hjælp og sparring. Vi har gode erfaringer med lignende modeller for Augustenborg, Nordals og for landdistrikterne, men der er behov for en lignende struktur til at understøtte udviklingen i feks Broager, Gråsten, Vester Sottrup og Hørup”, siger Erik Lorenzen.

I Gråsten er man i regi af Gråsten Forum aktuelt i fuld gang med en masterplan for udviklingen af Gråsten-området. For få uger siden holdt Gråsten Forum en større workshop for en lang række aktører i området, hvor de lokale byrådspolitikere fra Gråsten og omegn var inviteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Gråsten Forums workshop var virkelig inspirerende og for mig et virkelig godt eksempel på hvor vigtigt det er at gode frivillige kræfter sætter sig i spidsen for udviklingen af lokalområderne. Men det er afgørende at vi som kommune bakker op, både med viden, økonomi og forvaltningskræfter, hvilket også blev fremsat som konkret ønske på workshoppen. Vi er rigtig glade for, at vores budgetforslag kunne nyde fremme i budgettet og på den måde imødekomme blandt andet Gråsten Forums ønske”, siger Didde Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to politikere, som bor i henholdsvis Iller og Nybøl, fortæller desuden, at der på workshoppen i Gråsten blev fremsat ønske om et styrket samarbejde med Sønderborg Kommunes eksterne samarbejdspartnere: Destination Sønderjylland, GOTO Sønderborg og Vækstrådet. Det ønske deler Socialdemokratiet og vil bringe det med videre til erhvervsudvalgets fortsatte arbejde med bosætning, turisme og erhvervsudvikling.

9. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

De tog grænselandet med ud i verden – nu vender det tilbage som kunst

9. juni 2026 DET SKER

Tre billedkunstnere inviterer til fernisering af kunstudstillingen ’Af grænselandet – i verden’, der viser den første form af en fælles billedkunstnerisk rejse mod og med rødderne i grænselandet. Det sker fredag den 12. juni i udstillingsrummet RADAR i Sønderborg. De tre danske billedkunstnere Kristian Mainz, Helene Callesen og Nikolaj Callesen er alle vokset op i […]

Læs mere...