Mandag aften blev der debatteret integration i MultiKulturhuset i Sønderborg, hvor Socialdemokratiets Sønderborg-kreds havde sat scenen og Jan Prokopek havde – i kraft af sin formandspost i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget – rollen som oplægsholder
“Og jeg har beskæftiget mig med integration siden, jeg i tidernes morgen blev borgmester i Nordborg Kommune og jeg kan blankt sige, jeg overhovedet ikke er begejstret over resultatet af det arbejde, som vi laver”, sagde Jan Prokopek som indledning på sit oplæg.
“Integration er ikke bare noget, der sker i forvaltningerne og som byrådsmedlemmer og kommuneansatte beskæftiger sig med. Det angår os alle og vi oplever integration hver eneste dag på arbejdspladser, i daginstitutioner, skoler og foreninger”.
Jan Prokopek.
Omkring 35 mennesker var kommet til debatmødet, hvor der skulle diskuteres afgrænsede emner i mindre grupper.
“Når jeg ikke er imponeret over vores integrationsindsats, så er det fordi, vi ikke har været gode nok. Vi har ikke mødt flygtningene i øjenhøjde”, siger udvalgsformanden, der selv er tredje generationsindvandrer og hart polsk baggrund.
I Sønderborg er det især kommunen, der trækker det store læs i integrationsarbejdet og foreninger bidrager også betydeligt.
“Hvor ville det være skønt, hvis flere danske familier og flygtninge-familier begyndte at omgås hinanden, komme i hinandens hjem”.
Kulturforskelle
“I farten glemte vi at tage højde for kulturforskelle – og hvis vi forestiller os, at en gruppe danskere flytter til Bolivia og har samme forventninger og tro på det offentlige, som der er i Danmark, så kan de sagtens blive skuffede. Og det gælder også den anden vej, så flygtninge har ikke altid sammen tillid til det danske system, som danskere har”, forklarede Jan Prokopek.
Altså skal der arbejdes på at opbygge tillid til det offentlige system.
Krigstraumer
“Selvom krig aldrig nogensinde har løst et eneste problem i verden, så sender Christiansborg-politikere danske soldater i krig ude i verden. Og der kommer soldater med post-traumatisk stress hjem – og dem gør vi en stor indsats for at hjælpe”, sagde Jan Prokopek.
Mange flygtninge er også ramt af post-traumatisk stress.
“Så der skal vi også ind med hjælp i stedet for bare at stille krav”.
Kommunetal
I Sønderborg kommune er der 74.610 indbyggere og cirka 9.000 af dem mellem 18 og 64 år er på overførselsindkomst.
“Og det er for mange, fordi de udgifter, der følger med, de svarer til 25 procent af kommunens budget, altså 1,6 milliarder kroner om året”, sagde Jan Prokopek.
3.500 er på førtidspension, 1.500 er i fleksjob, 1.500 på sygedagpenge, 550 på ungeydelse, 1200 er på dagpenge og 850 på kontanthjælp.
“Det er altså 20 procent af de mennesker, som er i den arbejdsdygtige alder, som står udenfor”.
3-400 af dem på kontanthjælp er ikke jobparate, hvilket vil sige, at de har nogle problemstillinger, som er større end ledighed. Det samme gælder for omkring halvdelen af de unge på ungeydelse.
372 personer er på integrationsydelse.
Dilemma
Inden integrationsteamet arbejder på at hjælpe flygtninge i job, så giver det mening at sætte sig ind i flygtningenes baggrund og kultur.
“I de arabiske lande kan man ikke synke lavere end til at blive håndværker”, sagde Jan Prokopek. Så her skal der fortælles om danske normer og forklares, der faktisk står respekt om det at være håndværker.
“Og når medarbejdere i kommunen aftaler et jobforløb for en kvinde, så lander der en lægeerklæring dagen efter – og den siger, at kvinden er stress-ramt”.
Det er ikke i alle kulturer, det er velset, at kvinder arbejder.
“Og når familiefaderen eller bedstefaren er den øverste myndighed i familien, så er hans ord lov. Og mange flygtninge har deres egne netværk, så lægeerklæringer og meget hurtigt kan skaffes”, sagde Jan Prokopek.
Han fortæller videre, at det tidligere heller ikke var almindeligt, at danske kvinder var i job.
Da vi var børn, der legede vi sammen på gaden – og var et enkelt barn fra vejen i fritidshjem, så snakkede vi om, det var synd hans mor ikke kunne passe ham ordentligt”, sagde Jan Prokopek.
I dag skal børn i daginstituion, hvis de skal have nogen at lege med.
Gruppearbejde
Gruppearbejdet bestod i at komme med svar på, hvordan konkrete udfordringer skal tackles.
Det er vigtigt, at flygtningebørn – allerede mens de er helt små – møder danskere og danske værdier. Hvordan gøres det allerbedst?
Unge piger fra flygtninge-familier – hvordan får vi dem ud i foreningslivet?
Hvordan kommer flygtninge-kvinder ud på arbejdsmarkedet?
Svarene er hos Jan Prokopek
Efter en lille halv times bord-debat, blev der ridset en del forslag op – og dem har Jan Prokopek taget med sig til Rådhuset, hvor de flettes ind i det videre arbejde.
“Det er vigtigt, at hver enkelt flygtning får at vide, hvad der forventes af ham eller hende. Og lige så vigtigt, at integrationsteamet, arbejdspladsen etc. får at vide, hvad flygtningen forventer”, lød et af svarene.
“Danske piger drikker alkohol, klæder sig udfordrende og fester – det skal vores døtre ikke”.
Sådan lyder det i nogle flygtninge-familier.
“Jeg prøver at spørge, om de familier har haft besøg af danske piger og snakket med dem. Det har de så ikke”, sagde en flygtning, som i dag arbejder med konflikthåndtering. Fordomme kommer af uvidenhed – og vejen ud af uvidenhed, der er at sætte sig ind i de ting, der bekymrer og udløser fordommene.
Og selvom ikke alt kører helt, som det skal, så skal vi ikke glemme, der er rigtigt mange flygtninge- og indvandrerfamilier, der klarer sig forrygende godt, tager gode uddannelser og får job. Rigtigt mange med udenlandsk baggrund bidrager også i foreningslivet – og kan stort set ikke blive mere “danske”.
