Budgetaftale: Sønderborg by kom også med i budgetaftalen

29. september 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Der er i 2021 sat penge af til anlæggelse af en fodboldkunststofbane ved Sønderborg Stadion som erstatning for nuværende træningsbane på arealet syd for stadion. Aftaleparterne sætter yderligere 750.000 kroner af som anlægstilskud til kunststofbanen.

Sønderborg Skatehal bruges af Sønderborg Skateklub, som har cirka 150 aktive medlemmer og klubben oplever en øget efterspørgsel og brug af hallens faciliteter.

Aftalepartnerne finder det nødvendigt at sætte skub i ’Udviklingsplanen for Sønderborg Skatehal”. Derfor afsættes der 1,1 milioner kroner på anlæg som tilskud til gennemførelse af fase 1 i udviklingsplanen, hvor der sker en omfattende renovering af skatehallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er herudover givet støtte til idrætsanlæg, der sammen med øvrig fondsstøtte vil give skateklubben mulighed for at lave en ny rampe. Aftaleparterne afsætter årligt 50.000 kr. til finansiering af de øgede driftsomkostninger.

I forbindelse med beslutningen om at placere en ny skøjtebane på havnen var der samtidig enighed om at få lavet et forslag til udvikling af Rønhaveplads. Nu ligger der flere skitseforslag.

Byrådets partier ønsker, at der kommer mere liv på pladsen med aktiviteter for børn og unge, men pladsen skal også skabe rammer for flere aktiviteter, som kan styrke handelslivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrødderne ønsker at fortsætte processen ved at inddrage beboere og handelslivet.

Frem mod budgetlægningen i 2023 skal der ligge et projektforslag. Aftaleparterne har sat 300.000 kroner af i 2022 og tre millioner i 2023.

Der afsættes årligt 320.000 kroner til et øget driftstilskud til sangcentret.

En stor del af den gående og den cyklende trafik i Sønderborg by går gennem byens parker. To af dem er Kongevejsparken og Mølleparken. De to parker benyttes flittigt året rundt – både til rekreative formål og til at forbinde bydele ved at lede den bløde trafik igennem stisystemerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sommerhalvåret kan stierne benyttes det meste af døgnet, men i efteråret og vinteren er der begrænsninger på, hvor længe stierne kan bruges.

Stisystemerne fremstår om aftenen meget mørke, og folk føler sig utrygge ved at færdes der.

Aftaleparterne er enige om, at der skal sættes belysning op i de to parker og har sat 410.000 kroner af til det.

Udviklingsplanen for Sundgade fremlægges til politisk behandling i 2022. Derefter vil Byrådet sætte gang i arbejdet med en konkret handlingsplan, der skal sætte gang i udviklingen af området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed afsluttes den samlede investering i området omkring Byens Havn

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...