Inden Sønderborg Fremads kvinder, som spiller i Kvindeserie Vest, løb på banen for at spille pokalkamp mod 1. divisionsspillerne fra Varde, der var målet, at de ville være bedre end herrerne, som i sidste uge tabte 7-1 til B 1913.
Kampen mellem Sønderborgs kvinder og Vardeholdet blev spillet på Bygma Park på Kærvej tirsdag aften.
“Varde var bedre end vores hold og de havde et helt andet løbemønster og hertil kom, at de var hurtige”, siger en af hjælperne hos Sønderborg Fremads kvindehold.
Sønderborgs kvinder spillede på ingen måde dårligt. Varde, som ligger to rækker over, var bare bedre.
Nederlaget til Sønderborg Fremad blev på 7-1 – og Sønderborg-kvinderne kan glæde sig over, at de – i modsætning til herreholdet – ikke lavede selvmål.
Her er der billeder fra kampen.