Sønderborg Kommune vil gøre en indsats imod spritkørsel

8. juli 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Godt sommervejr og en tur til stranden, byfest eller grillmiddag hos vennerne bliver ofte skyllet ned med kolde øl, vin eller drinks.

Desværre er der stadig mange, der vælger at køre hjem efter et hyggeligt sommerarrangement, selv om de har drukket for meget alkohol.

Det vil Sønderborg Kommune gøre noget ved.

Sammen med 71 andre kommuner, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står den bag spritkampagnen, bl.a. med plakater langs vejkanten med spørgsmålet “Klar til et pust?”. Kampagnen vil i hele juli minde danskerne om at droppe bilen, når de har drukket mere end én genstand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vigtigt for alle borgeres tryghed, at ingen bilister sætter sig bag rattet og kører, når de har drukket for meget alkohol. Det handler ikke kun om bilisten selv, som gerne skal sikkert hjem, men også om alle de andre bilister, cyklister og fodgængere, man møder i trafikken. Derfor er jeg glad for kampagnen og plakaterne, som langs med vejene vil minde os om budskabet hele sommeren”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard, idet hun ønsker alle en god og trafiksikker sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spritulykker koster liv

Spritkampagnen kan også ses i en ny kampagnefilm på tv og sociale medier. Filmen opfordrer flere til at blande sig, hvis en person vil køre efter at have drukket alkohol. For selv om antallet af spritulykker med personskade er faldet med 23 procent fra 2013 til 2018, så er der stadig brug for at minde om, at man ikke bør køre, hvis man er i tvivl om sin promille.

Sidste år mistede 32 personer livet og 364 mennesker kom til skade i spritulykker i trafikken, viser tal fra Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politi klar med kontrol

Politiet supplerer kampagnen med en lang række spritkontroller hen over sommeren. Erfaringer fra tidligere år viser desværre, at der er noget at komme efter. Alene i juni og juli sidste år sigtede politiet 1.163 personer for spirituskørsel, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Der skal ikke meget til, før de fleste når grænsen for spirituskørsel på 0,5 promille. Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik til, at man lader bilen stå derhjemme, når man skal til fx fest eller middag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gode råd:

Hvis du ved, at du vil drikke alkohol, er det sikrest at lade bilen stå.

Aftal på forhånd, hvem der skal køre hjem.

Hav alkoholfri drikkevarer klar, hvis du får gæster, der er i bil.

Lad bilen stå, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har drukket for meget til at køre lovligt.

Grib ind, hvis du ser en person fiske bilnøglerne frem, selv om han/hun har fået for meget at drikke til, at kunne køre lovligt.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...