Sønderborg-delegation havde en positiv vindmølle-debat på Vestfyn

13. december 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen, byrådsmedlem Peter Hansen, direktør Lars Blædel Riemann fra Sønderborg Forsyning samt direktør Peter Rathje fra ProjectZero var torsdag eftermiddag til møde i Assens Kommune og på programmet stod vindmølleparken Lillebælt Syd.

“I Sønderborg er vi glade for projektet, men det er de ikke i Assens. Det vidste vi og det vidste de, så uenighederne brugte vi ikke tid på”, siger Peter Hansen til SønderborgNYT.

“Vi fik forklaret, hvorfor vindmølleparken er vigtig for os og vores vej frem mod nullet”, siger borgmester Erik Lauritzen. Han forklarede også, at skal målene for COP24 blive til noget, så er det byerne, der skal gøre det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren fortæller videre, at nu er papirerne sendt til Energistyrelsen og så er det op til dem.

“Hverken Sønderborg eller Assens kan gøre noget, inden Energistyrelsen vender tilbage med et svar”, siger Peter Hansen.

“Og så retter både vi og Assens ind efter det svar, der kommer”, siger Erik Lauritzen.

Begge fortæller, at der var en god snak om sagen med Assens borgmester, Søren Steen Andersen og andre vestfynske politikere.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...