Spejdernes Lejr skal finde 6 mio. kr. fra fonde for at budgettet holder

2. september 2016 Frivillige Skrevet af: Michael Kjær

Om lidt under et år indtager op mod 40.000 spejdere Kær Vestermark, når de samles til Spejdernes Lejr 2017 og de seneste mange måneder har flere hundredervis af spejdere arbejdet med at planlægge den store lejr i Sønderborg.

Men det er ikke kun spejderne, der har travlt. Det har projektgruppen bag Spejdernes Lejr 2017 også og en af de store opgaver er at finde 6 millioner kroner, som skal søges fra fonde, for at få økonomien til at hænge sammen.

Spejdernes Lejr har et samlet budget på 37 millioner kroner, som inkluderer de omkostninger, der skal bruges til at udvikle arealet på Kær med såkaldte blivende installationer, eksempelvis kloak og fiberforbindelser. Siden de første drøftelser om Spejdernes Lejr tilbage i 2014, er det samlede budget for Spejdernes Lejr vokset til i alt 37 millioner kroner, hvor Sønderborg Kommune betaler de 31 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mikkel Harritslev Nielsen, der er Sønderborg Kommunes projektleder for Spejdernes Lejr 2017, fortæller til SønderborgNYT, at der er rettet henvendelse til en række fonde:

“Vi har ansøgninger inde ved forskellige fonde, og vi forventer at få positive tilbagemeldinger, men før vi har det, kan vi af strategiske årsager ikke offentliggøre, hvad vi søger om og hos hvem”, siger Mikkel Harritslev Nielsen.

Hvad nu hvis det kikser?

SønderborgNYT har spurgt borgmester Erik Lauritzen hvad der sker, hvis det – mod forventning – ikke lykkedes Spejdernes Lejr at finde 6 millioner kroner fra fonde:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ja, så må der kigges på, hvordan der kan skæres, så spejderlejren passer ind i økonomien”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT og ønsker ikke at svare på, om Sønderborg Kommune er klar med flere penge, hvis der alligevel mangler, men siger:

“Jeg har en helt klar forventning til, at de finder pengene”, siger borgmesteren og det er også afsættet for projektlederen for Spejdernes Lejr Mikkel Harritslev Nielsen:

”Så har vi en uventet situation, hvor vi skal finde en løsning, siger han til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre ville have givet 20 millioner

“I Venstre stemte vi imod den seneste forhøjelse af prisen for Spejderlejren – og det gør vi også, hvis det viser sig, at Spejdernes Lejr ikke får de seks millioner kroner fra fonde”, siger byrådsmedlem Peter Hansen fra Venstre til SønderborgNYT. Han er på ingen måde imod lejren, men synes bare, at den er blevet dyrere og dyrere.

“Jeg synes, det er alletiders, vi får Spejdernes Lejr til Sønderborg, så jeg håber det bedste for deres fondsansøgninger”, siger Peter Hansen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da vi spurgte til økonomien i 2013, fik vi af borgmesteren det svar, at det ville koste omkring 17 millioner kroner. Det synes vi var mange penge, men vi sagde ja. Ret hurtig fik vi fortalt, at det nok ville koste 20 millioner kroner”, siger Peter Hansen.

Et beløb, der nu er på 31 millioner kommunale kroner plus de seks, som spejderlejrens ledelse selv skal finde.

“Venstre ville helst have givet Spejdernes Lejr en check på 20 millioner kroner og sagt, at de havde det beløb at lave lejr for”, siger Peter Hansen.

7. oktober 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor: Højere adgangskrav til gymnasierne er en rigtig dårlig idé

7. oktober 2024 Uddannelse

Rektor Ole Kamp Hansen fra Statsskolen synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis adgangskravet til gymnasierne sættes op. TV 2 har erfaret, at regeringen tirsdag vil præsentere et nyt udspil, hvori karakterkravet til almene gymnasier hæves, så der fremover kræves et gennemsnit på 6, hvor der i dag kræves et på 5. Karaktergennemsnittet skal […]

Læs mere...