Statsskoleelever mødte Villy Søvndal og andre EU-kandidater

EU-kandidat Villy Søvndal. Foto: Ole Kæhler
EU-kandidat Villy Søvndal. Foto: Ole Kæhler
26. april 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag var der en stribe EU-kandidater på besøg i en del af klasserne på Statsskolen – og en af kandidaterne var SFs Villy Søvndal, som med sine 40 års erfaring indenfor politik, vil i Europaparlamentet og prøve på at trække tingene den rigtige vej.

“I Tyskland har vi det tyske højrefløjsparti, Alternative für Deutschland. I Frankrig er der Front National og her i landet har vi Dansk Folkeparti. Deres syn på andre mennesker, skal vi kæmpe imod og den yderste højrefløj ser ud til at få et godt EU-valg – og får de magt, så kommer vi tættere på Putin end på Ukraine”, sagde Villy Søvndal til gymnasieeleverne og tilføjede, at den yderste højrefløj iøvrigt nægter, der er en klimakrise.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil ned i Parlamentet og være en del af den gruppe, som går imod de mørkemænd”

En elev spurgte, hvorfor vi skal acceptere andre etniciteter i Danmark og det havde EU-kadidaten ikke svært ved at svare på.

“Vi har en pligt til at hjælpe mennesker, der er på flugt. Lige nu er der også unge fra Afrika, som emigrerer og jeg synes, at mange af dem – ikke dem alle – er en berigelse. Jeg vil altid række hånden frem til dem, der vil det danske samfund – men ikke til dem, der sætter religion højere end politik”, svarede Villy Søvndal og tilføjede, at uden mennesker med anden etnicitet i Danmark, så ville der mangle endnu flere hænder i vores sundhedsområde og der ville være rigtig mange hotelværelser, som ikke blev gjort rene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg mener også, at indvandring skal ske i et tempo, hvor vi kan følge med og håndtere den. Og så skal vi skabe stærke, sociale samfund, fordi de er et værktøj mod demagoger”.

Vigtige ting i EU er klima, miljø og natur.

“Og det er Jer, der sidder her, som kommer til at stå med konsekvenserne af den slags vejr, som vi næsten lige har oplevet. CO2 lægger sig som dyne over os og så bliver det varmere. Iserne på polerne smelter og så skal vi til at flytte alle de mennesker, som bor lavt”, sagde Villy Søvndal. Andre steder får de tørke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Industrien har reduceret deres CO2 og nu er det landbrugets tur. Derefter kommer hele transportområdet.

“Hverken lokalt eller nationalt kan vi løse klimakrisen. Vi kan vise vejen, men ikke løse den – så det er vigtigt EU gør det rigtige”.

Villy Søvndal kom også ind på krigen i Ukraine.

“Der er krig i Europa og der er mennesker på flugt og det er meget afgørende, at Putin ikke vinder den krig. Tumpen Trump har forsinket USAs støtte til Ukraine i et halvt år”.

En elev havde også hørt, det ikke er sikkert, at Putin stopper ved Ukraine, hvis han vinder kriger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men det kan man jo ikke vide”, sagde han.

“Putin ville beskytte den russiske del af befolkningen på Krim. Han vil det samme i Ukraine og der er andre lande, hvor en del af befolkningen også er russisk”, sagde Villy Søvndal og rundede af med at sige til de unge, det er vigtigt, at de stemmer den 9. juni.

“Ved EU-valget i 2019 var stemmeprocenten 66 og vi skal gerne derop igen”.

Jonas Pullich fra Venstre skulle også have været i klassen, men havde prioriteret et andet sted og derfor var det Cecilie Vest fra VU, der slog et slag for Venstremanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun blev hurtigt spurgt, om det ikke er et problem, at Venstre er i regering med Mette Frederiksen.

“Det er altid bedre at sidde med ved bordet og trække tingene den rigtige vej, end det er at være udenfor lokalet”, sagde hun og fortalte så, at klimaudfordringer ikke skal løses nationalt men i EU.

Villy Søvndal og hans lokale lokale medkandidat, John Brandt, fortalte, at de unge er interesserede i EU og EU-politik.

“Og det giver rigtig god mening, fordi 70 procent af den lovgivning, der kører gennem Christiansborg, den kommer fra EU”, sagde John Brandt til SønderborgNYT.

Efter at have været på skolen, gik John Brandt i Apotekerhaven for at møde vælgere.

Her er der billeder fra kandidatbesøget.

28. maj 2024 Politik, Sønderborg

Grøn omstilling var overskriften i EU-debat på Hotel Alsik

28. maj 2024 Politik

Danfoss og SYNERGI havde tirsdag eftermiddag sat scenen til en EU-debat på Hotel Alsik og den kom til at handle om den grønne omstilling. SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark begynder at bruge energien klogere – i industrien, i de offentlige bygninger og i de danske hjem. Det var bestyrelsesformanden for SYNERGI, […]

Læs mere...