Den sidste dag i januar er der støttekoncert i Sønderborghus, hvor målet er samle flest mulige kroner ind til hjælpearbejdet.
Formålet med koncerten er at samle penge til Dansk Flygtningehjælp og pengene bliver doneret til de flygtninge, der bor i teltlejr i Syrien, Tyrkiet og andre steder i verden. Selvom nødhjælpsorganisationer arbejder i døgndrift, er der langt fra midler nok til at opfylde de internationale minimumsstandarder for f.eks. fødevarerationer, drikkevand, adgang til lægehjælp og skolegang osv. skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
Massivt behov for hjælp
Mens krigen fortsætter på sit femte år, vokser de menneskelige lidelser. Mere end halv…delen af befolkningen har netop nu brug for humanitær hjælp. Familier er tvunget på flugt fra deres hjem. Civile sulter, fordi de er fanget i krigszoner afskåret fra basale fødevarer. Næsten halvdelen af krigens ofre er børn, der vokser op midt i rædslerne og risikerer alvorlige ar på sjælen.
12,2 millioner syrere har brug for humanitær hjælp
7,6 millioner er fordrevet fra deres hjem og opholder sig stadig i Syrien
4 millioner er flygtet til nabolande som Libanon, Tyrkiet og Jordan
5 millioner syriske børn lever på flugt
Køb din billet på billetnet.dk.
Musikerne stiller gratis op til fordel for den gode sag, hvor alle indtægter går helt ubeskåret til Dansk Flygtningehjælp.