Stort tyveri i Guderup

18. august 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag morgen blev politiet ringet op fra en byggeplads i Guderup. Der havde været tyve på besøg og listen over stjålne ting er meget lang.

Der blev stjålet en 1900 liters brændstofstank der er gul og mærket med ”Arkil” på siden. Den indeholdt 300 liter diesel.

Der blev også stjålet en minigraver på larvefødder, en planérskovl, en graveskovl, en profilskovl og en grab til en stor gravemaskine.

  • Alene grabben vejer over 600 kg. Så vi er ret overbeviste om at tyvene har haft et større køretøj til at fragte det stjålne væk i, siger Mads Hansson fra Sønderborg Politi til Radio Als.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

De stjålne ting repræsenterer en værdi på ikke under en halv million kroner.

Har du oplysninger der kan hjælpe politiet med at finde frem til tyvene eller de stjålne ting, så vil politiet gerne høre nærmere om det på tlf. 1-1-4.