Straksdom til 49-årig mand der havde et oversavet jagtgevær

4. september 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag klokken 9:30 blev en 49-årig mand fra Sydals fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg og i stedet for at varetægtsfængsle manden, så gav dommeren ham en såkaldt straksdom på to år og tre måneders fængsel, skriver politiet på Twitter.

Den 49-årige mand blev dømt efter efter straffelovens § 192a og det blev han, fordi han havde et oversavet jagtgevær i sit hjem.

I sigtelsen stod der, at manden havde et ’tilvirket’ jagtgevær.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det betyder at geværet er savet over”, sagde vagthavende tidligere på fredagen til SønderborgNYT.

Minimumsstraf

Ulovlig besiddelse af skydevåben vil typisk blive straffet med fængsel.

Straffelovens § 192a er en af de få bestemmelser i dansk straffelovgivning, som indeholder en såkaldt minimumsstraf.

Hvis et skydevåben besiddes under særligt skærpende omstændigheder og forholdet derfor er omfattet af straffelovens § 192a, så er straffen mindst to års fængsel.

Artiklen fortsætter under annoncen