Strammere kriterier på vej for fritidspas i Sønderborg

Slut med støtte til private aktører som Fitness Syd og PureGym. Arkiv
Slut med støtte til private aktører som Fitness Syd og PureGym. Arkiv
30. november 2024 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune har siden 2015 arbejdet med fritidspasordningen som en del af Socialstyrelsens projekt ’Tidlig indsats – livslang effekt’ og ordningen, der blev implementeret under navnet ’Aktivitet for alle’, har til formål at hjælpe udsatte børn og unge med at finde meningsfulde fritidsaktiviteter gennem økonomisk støtte til betaling af kontingenter.

Når Børne- og Uddannelsesudvalget mødes i næste uge, skal de behandle et forslag fra forvaltningen om at skærpe kriterierne for ordningen for at sikre, at støtten bedst muligt opfylder sit formål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen foreslår, at det fra januar 2025 skal være et krav, at støtte kun kan tildeles til betaling af kontingenter til folkeoplysende foreninger, som opfylder bestemte krav. Private aktører som Fitness Syd og PureGym vil dermed ikke længere være omfattet af ordningen, og det vil heller ikke længere være muligt at søge penge til køb af udstyr.

De opdaterede kriterier indebærer, at ansøgeren skal bo i Sønderborg Kommune, være mellem 3 og 23 år, ønske at deltage i en fritidsaktivitet og være sammen med andre, samt have behov for hjælp til betaling af kontingent til en folkeoplysende forening.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen planlægger desuden en undersøgelse af ordningens rammer og kriterier for at vurdere, om yderligere justeringer er nødvendige for at målrette indsatsen endnu bedre.

De endelige rammer og kriterier for fritidspasordningen forventes godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget i foråret. Målet er fortsat at give udsatte børn og unge i Sønderborg Kommune mulighed for at få en aktiv og meningsfuld fritid.

22. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Lillebælt Syd: Vigtige datoer, hvis du vil søge erstatning eller blive medejer

22. januar 2025 Samfund

I november måned gav Energistyrelsen tilladelse til havvindmølleprojektet Lillebælt Syd A/S. Derfor indkaldte projektejerne til et offentligt møde i mandags på Hotel Sønderborg Strand om værditabsordningen og køberetsordningen – eller på mere mundret dansk: Hvordan kan boligejere søge erstatning for tab, hvis boligen bliver mindre værd grundet vindmøllerne, og hvordan kan man blive medejer? Der […]

Læs mere...