STU: Klagerne 19, 20 og 21 er sendt til Statsforvaltningen

Arkivfoto
Arkivfoto
4. oktober 2014 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Af Peter Christensen, Landsforeningen Ligeværd

Sønderborg Kommune er ikke uvant med, at der bliver kørt sager mod kommunen og dens behandling af unge med særlige behov, og de er heller ikke uvant med at tabe dem. Nye sager er indklaget til statsforvaltningen.

“Vi har ført og vundet 18 ud af 18 sager mod Sønderborg Kommune de seneste tre år. Det her bliver så sag nummer 19, 20 og 21. Klagen er sendt direkte til Statsforvaltningen”, fortæller Jørn Thrane, formand for Landsforeningen Ligeværd Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor har I valgt at klage direkte til Statsforvaltningen?

“Jeg mener ikke, Sønderborg Kommune tager klager alvorligt nok. Derfor har vi klaget direkte til Statsforvaltningen”.
Har du eksempler på, at kommunen ikke tager klager alvorligt?

“For eksempel udarbejdede en borgerrådgiver for 3½ år siden en rapport, der anviste, at kommunen skulle ændre procedurer på 12 punkter for at sikre en ordentlig og gennemskuelig behandling af borgerne. Der er intet sket siden. Jeg er lige ved at sige, at hvis du er ung med særlige behov, så skynd dig at flytte til en anden kommune, du er kun til besvær. Kommunen har efter min mening ingen forståelse for mennesker med særlige behov”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvilken behandling mener du kommunen skylder unge med særlige behov?

“For det første synes jeg egentligt, at lovgivningen er meget enkel og nem at forstå. Så kommunen skal behandle borgere med særlige behov, som de behandler alle andre borgere. De skal leve op til lovgivningen”.

Og det mener du ikke kommunen har gjort i forbindelse med kompetencebeviser og afslutningssamtaler?

“Bekendtgørelsen beskriver ret præcist, hvad et kompetencebevis i forbindelse med en STU skal omfatte. Det gør beviset fra Sønderborg Kommune ikke. Det er et tomt bevis tilsendt med posten, som siden er suppleret med oplysninger om forløb og kompetencer fra STU stedet indlagt i et omslag. Oplysningerne fra STU-udbyderen er gode, men de er ikke i selve beviset. Det er tomt og der bliver end ikke henvist til oplysningerne og hvad de betyder. Det er ikke udbyderens ansvar. Det er kommunens ansvar. Kommunen har heller ikke afholdt den afsluttende samtale, som er klart beskrevet i bekendtgørelsen. Både i forhold til hvad den skal indeholde og hvornår der skal indkaldes. Jeg begriber ikke, at kommunen ikke sørger for at indkalde til en god afslutningssamtale og overrækker et fuldgyldigt bevis til den unge i den forbindelse”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen, siger at samtalerne har været afholdt med deltagelse af en STU medarbejder, som har ansvaret?

“Jeg er formand for lokalafdelingen af Ligeværd, men jeg er også far til en ung med særlige behov. Alle opfølgningssamtaler har været med deltagelse af en socialrådgiver, en medarbejder fra UU, min datter og min kone og jeg, men ingen STU medarbejder fra kommunen. En egentlig afslutningssamtale har ikke været afholdt. Min datters sidste samtale var fredag i uge 41 i 2013, otte måneder før hun afsluttede sin STU i juli 2014. Leif Thomassens datter havde sidste samtale i august 2013. Altså næsten et år før hun afsluttede ligeledes i juni. Og det er ikke de eneste sager, vi har kendskab til. Jeg vil blive forbavset, hvis det ikke omfatter stort set alle. Den STU medarbejder, som netop er fratrådt sin stilling, har ikke deltaget i afslutningssamtaler og gav i øvrigt udtryk for, at det ikke var hendes bord. Den nye medarbejder, som er tiltrådt den 1. sep- tember, håber vi kommer til det, ellers fortsætter vi med at klage”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen siger, at de bare ikke har været præcise nok og der foregår også andre ting på møderne?

“Kan man afholde en afslutningssamtale næsten et år før et forløb er afsluttet? Det siger sig selv, at det er en søgt forklaring. Jeg undrer mig over, at der skal foregå andre ting på møderne, når mødeindholdet er så præcist beskrevet i bekendtgørelsen. Sådan behandler man da ikke andre borgere”.

Hvordan skal kommunen efter din mening behandle de unge, der afslutter en STU?

Artiklen fortsætter under annoncen

“De her unge har brug for respekt og i overensstemmelse med loven. De har hele livet fået at vide, hvad de ikke er gode til. De har brug for både i på skrift og i tale at få at vide, hvad de er gode til. Alle mennesker har brug for den anerkendelse. De har brug for en afslutningssamtale, der sætter ord på det og for et kompetencebevis, der vi- ser hvad de er gode til. Jeg synes det er pinligt, at kommunen stadig ikke lever op til sine forpligtelser”.

10. oktober 2024 Erhverv, Sønderborg

Ny ledelse bringer frisk energi til brætspilscafé

10. oktober 2024 Erhverv

Sønderborgs lokale brætspilscafé, Æ Bræt, har, i starten af 2024, fået ny ledelse og den bygger videre på brætspilscafeens fundament med nye aktiviteter, workshops og samarbejder med lokale aktører. Den nye ledelse består af Sofie Cripps Schnoor, Sam Willetts og Claus Jacobsen. Claus Jacobsen var med til at åbne cafeen i 2021 og fortæller SønderborgNYT […]

Læs mere...