Af Tine Kjeldsen og Jettie Nielsen
To kvinder opfordrer til at stemme personligt på Helge Larsen fra Socialdemokraterne.
Helge Larsen vil arbejde for, at Sønderborg Kommune får en markant sundhedsfremmepolitik, og det er yderst påkrævet. Siger de to kvinder
Det er bedre at forebygge end reparere
Det er hamrende vigtigt, at vi har en politik der forebygger de såkaldte livsstilsygdomme, og modvirker den eksisterende ulighed i sundhed. Sundhedspolitik handler om meget mere end kemoterapi og blodpropper. Faktisk er det sådan at 80% af sundhedsressourcerne går til at behandle og rehabilitere for kroniske lidelser, som eksempelvis diabetes 2, skeletlidelser og depression.
Helge Larsen får fantastisk opbakning fra to sundhedseksperter.
Kroniske sygdomme er lidelser som kan forebygges eller dæmpes. – Og tænk, hvad der kunne spares af lidelse, og dernæst sygefravær, indlæggelsesdage, og udskrivning af lykkepiller, hvis vi var bedre til at forebygge.
Vi har slet ikke råd til at lade være..
I dag lider 1.7. mill i Danmark af en kronisk sygdom, og man forventer, at det stiger med 300.000 frem mod 2020. Vi tør slet ikke tænke på, hvordan det her kan udvikle sig.
Jeg frygter at vi ender med et samfund, hvor sundhed bliver et privilegie for de som har flest ressourcer, mens en anden del af befolkningen forarmes af kronisk sygdom, som måske også sætter tidligt ind. I dag findes der børn, som får livsstilsbetinget diabetes.
Sundheden er ulige fordelt
Allerede i dag er sundheden ulige fordelt i samfundet, og det bliver mere skævt, hvis vi ikke gør noget ved det. En mandlig 3Fer har en levetid som er 10 år lavere, end lægen, jurist eller anden i højindkomstgruppen. 3Feren er næppe født mindre sund. Men han har åbenbart en tilværelse som tærer mere på ressourcerne. Det er ikke værdigt, at nogen erhvervsgrupper kun lige når pensionsalderen, og næppe heller økonomisk for samfundet.
Tine Kjeldsen er fysioterapeut, psykoterapeut og sundhedsfremmekon-sulent.
Jettie Nielsen er sundhedsplanlægger og uddannelses-planlægger.
Sundhed, trivsel og tryghed er et kendetegn ved velfærd, og efter vores mening en vigtig forudsætning for økonomisk udvikling. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi medtænker fremme af sundhed i den måde, hvorpå vi forvalter og fordeler midler i samfundet.
Skal vi lade stå til ?
Eller skal Sønderborg kommune gøre en aktiv indsats for at forebygge og fremme sundhed ?
Vi er ikke i tvivl.
Kommunerne er ifølge de nationale sundhedsaftaler forpligtiget til at varetage den borgerrettede forebyggelse. Det er aktiviteter som sikrer, at borgere i en kommune har mulighed for at træffe sunde valg i deres hverdag.
Det er en indsats, som man ikke kan se her og nu, men som på sigt afspejler sig i de gode leveår., som er så vigtige for samfundsøkonomien. Det er lidt på samme måde som med klimaindsatsen. Vi skal så nu men høster senere.
Vi frygter at finanskrisen har fået politikerne, samt ikke mindst embedsværket til at nedtone den borgerrettede forebyggelse til et forsvindende minimum. Både her i Sønderborg og andre steder. Vi har svært ved at få øje på en seriøs indsats på den del af forebyggelsen som sættes ind FØR sygdom opstår. ….og det gør os svært bekymrede.
Derfor er der brug for, at vi vælger fremsynede mennesker til at forvalte vores fælles midler.
Politik handler om, hvordan vi vil have fremtiden til at være. Derfor må politikere også have ideer hertil, og mod til at imødegå embedsværkets trang til at stirre sig blind på her og nu økonomi.
Men politikere gør det ikke alene. Borgerne skal inddrages i at udforme og gennemføre sundhedsfremmeindsatser på deres område og i deres lokalområde. Sundhedsfremmeindsatser virker kun, hvis de følges med borgerdeltagelse. Kampagner ovenfra og ned, som korrekser adfærd, har ringe effekt. Der findes allerede gode modeller for borger- og medarbejderdreven innovation. Så det er bare at række ud efter dem.
ProjectZero for folkesundheden
Vi drømmer om at Sønderborg kommune har pejlemærker for den borgerrettede forebyggelse på samme vis, som vi har klimamål og ProjectZero.
Tænk om vi i år 20xx kunne sige at:
* Alle borgere kunne cykle sikkert til arbejde, og have umiddelbar adgang til komfortable rekreative områder indenfor 15 min.
* Alle beboere i kommunale institutioner tilbydes udeliv hver dag, og har udsigt direkte til ægte natur.
* Alle skolebørn har adgang til sund og billig mad, motion, udeliv og udeskole
* Ingen medarbejdere i Sønderborg kommune går ned med stress, depression eller skader foranlediget af løft, fald eller vold.
* Alle borgere i kommunen kan få hjælp til at overvinde alle former for misbrug og mistrivsel på egne vilkår
* Kommunens ydelser til befolkningen er indrettet, så de fremmer inklusion og trivsel
* Alle organisationer, virksomheder, grupper osv. kan få hjælp til at udvikle sundhedsfremmepolitikker, samt ikke mindst få dem til at virke.
* Kommunen kan dokumentere at befolkningens sundhedstilstand bedres år for år, og færre debuterer med kroniske lidelser.
Vi forventer ikke at kommunen skal gøre det hele, men muliggøre det.
En aktiv sundhedsfremmepolitik må nødvendigvis have en administrativ forankring, så borgere og deres folkevalgte kan følge med i udmøntningen af politikken. Her kunne vi godt drømme om at:
Sundhedsfremmeområdet får sin egen direktør, der arbejder for en tværgående implementering af sundhedsfremme i alle forvaltninger. Sådan at alle forvaltningsområdet medtænker sundhedsfremme i deres aktiviteter og ydelser.
Der afsættes midler til borgerrettet forebyggelse, som et selvstændigt budgetområde.
Befolkningen inddrages direkte i design af politikken via fremtidsværksteder, brugerråd, gennembrudsprojekter osv.
