Susanne Vahlun genvalgt som formand for Sønderborg Kvinde- og Krisecenter

7. april 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

På generalforsamlingen for Sønderborg Kvinde- & Krisecenter blev jurist Sanne Vahlun genvalgt til at stå i spidsen for Krisecentret.

På generalforsamlingen takkede Sanne Vahlun bestyrelse, medarbejderne og de mange frivillige for deres store indsats i det forløbne år.

”Det er selvsagt, at Corona-restriktionerne har haft stor indflydelse på, hvordan vi har kunnet drive Krisecentret igennem det seneste år. Derudover var vi i nogle måneder uden leder, mens vi ventede på at finde den helt rigtige person. Heldigvis er det lykkes, men interimstiden har afkrævet alle en stor ekstra indsats. Bestyrelse, medarbejdere og de mange frivillig har været yderst fleksible for at få det hele til at køre. Det glæder mig, at vi er sådan et godt team”, siger Sanne Vahlun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsen har i det forløbne år bl.a. arbejdet med at give Krisecentret en større synlighed og øge tiltrækningen af nye frivillige. Det har båret frugter, og der er kommet en del nye frivillige til, så der nu er knyttet over 70 frivillige kvinder til Krisecentret.

Alle disse frivillige kvinder er en del af fællesskabet omkring Krisecentret og med til at dække mere end 1.000 krisevagter om året.

Den nye bestyrelse er konstitueret og består af følgende medlemmer:  Sanne Vahlun, formand, Gerda Jepsen, næstformand, Solvejg Mathiesen Ravn, referent, Anne Linnet, Annette Keldorff Stofsky, Dorte Christensen, Inger Boserup og Peter Baum, samt suppleanterne Astrid Jensen og Marren Johansen.