Svært at passe præsten ind i skoleskemaet

10. februar 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Der er et voksende ønske fra skoleledernes side om at lade børnene gå til præst om eftermiddagen, så skolen kan få de attraktive morgentimer.

Sognepræst Agnete Raahauge.

Sognepræst Agnete Raahauge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kristeligt Dagblad skriver mandag om et tilfælde fra Hørup på Als. Her blev sognepræst Agnete Raahauge fra Hørup på Als i december sammen med sine to nabopræster inviteret til møde med den daværende lokale skoleinspektør, som meddelte, at skolen fra næste skoleår ville inddrage de morgentimer, hvor 7. klasserne går til præst.

Skoleinspektøren beklagede, at hun på grund af den nye skolelov først kunne lade præsterne få børnene efter klokken 15.30, dog fredag efter klokken 14.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meldingen fik Agnete Raahauge på barrikaderne, for med to-tre ugentlige hold, i alt mellem 45 og 65 konfirmander, og med et tæt besat eftermiddagsprogram med begravelser og andre forpligtelser, gik kabalen ikke op.

Hvordan konfirmationsforberedelsen bliver efter sommerferien, er ikke endeligt afklaret, men skolen har dog blødt sin holdning lidt op, fortæller præsten.

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...