Tag ud på Kær og se til Hjemmeværnet

21. september 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

De lokale Hjemmeværnsenheder på Als og Sundeved inviterer byens borgere til at besøge Hjemmeværnscenter Sønderborg på Sergentskolens tidligere øvelsesplads på Kær Vestermark.

Hjemmeværnets presseofficer Leif Larsen inviterer til åbent hus på Kær.

Hjemmeværnets presseofficer Leif Larsen inviterer til åbent hus på Kær.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er åbent hus på Hjemmeværnscenter Sønderborg på lørdag mellem 10 og 17. Her vil der være rig mulighed for at se det nye center og møde Hjemmeværnssoldaterne, der til daglig benytter stedet.

Der vil være mulighed for at komme rundt og se det hele, når Hjemmeværnssoldaterne gennemfører rundvisninger ved såvel Hærhjemmeværnskompagniet, og Flyverhjemme-værnskompagniet og Marinehjemmeværnsflotillen som har til huse på stedet.

Hjemmeværnet demonstrerer bl.a. et beredskabsområde, hvor man kan se hvordan hjemmeværnssoldaten kan overnatte i terrænet forud for en opgave, ligesom Hjemmeværnets våben og udrustning vil blive demonstreret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ind i mellem aktiviteterne, der bl.a. indeholder flere konkurrencer i løbet af dagen, vil der også være mulighed for at nyde en kop kaffe og få en snak med hjemmeværnssoldaterne.

Alle er velkomne til at kigge ud på den tidligere øvelsesplads og se Hjemmeværnets nye domicil efter i sømmene.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...