Team Rynkeby: Førstepræmien røg på auktion

7. juni 2013 Frivillige

Det hold, der vandt førstepræmien i Team Rynkebys golfarrangement satte straks Seiko-uret, Det smarte tøj, den store Webergrill og Kildemoes-cyklen på auktion, så der kunne komme endnu flere penge i kassen hos Børnecanerfonden.

– Vi satser på at nå op mellem 1,3 og 1,4 millioner kroner i alt, siger Bjarne Vejsnæs fra Team Rynkeby Sønderjylland. Det er et par hundreder tusinder flere end sidste år, hvor der også blev sat rekord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vinderholdet, der satte præmien på auktion.

 

Resten af golfspillerne beholdt deres præmier, som blev overrakt af cykleholdets maskot, Laura, og hendes søster.

– Jeg kan li’ Team Rynkeby, fordi de cykler imod min sygdom, siger Laura, der føler sig rigtigt godt tilpas mellem de mange mennesker med cykletrøjer. Hun ved jo, de vil hende det allerbedste.

– Team Rynkeby gør et godt stykke arbejder, når de hjælper Børnecancerfonden. Laura og vi andre i familien har haft stor gavn af den, fordi den gav os en smule forkælelse, da vi havde allermest brug for det, siger Lauras mor. Blandt andet kan de syge børn få en pc eller en iPad – og familien kan tage til et af fondens sommerhuse og puste ud i nogle dage, når det er allersværest.

Det var ikke alene førstepræmien, men også en rækker glasfade og vaser fra Georg Jensen samt andre ting.

Så alt i alt en dejlig dag for de ti golfhold, der gennem en god oplevelse støttede team Rynkeby og Laura plus alle de andre kræftramte børn.

Se billeder fra præmie-overrækkelsen: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.560961693954399.1073741876.371861676197736&type=3

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk