Tennis-herrerne klarede presset i sæsonens sidste runde i 1. Division

Et lettet STK-hold efter kampen mod Aarhus. Privat foto
Et lettet STK-hold efter kampen mod Aarhus. Privat foto
3. marts 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Det var et presset hold fra Sønderborg Tennis Klub, som skulle ud i sidste rundes match mod et stærkt Aarhus Lawn Tennis Selskab-hold. Der var inden kampen et point, som skilte holdet fra nedrykning. Nærmeste konkurrent, Fruens Bøge fra Odense, havde en svær kamp mod rækkens førende hold, TC Odense, i et lokalopgør som sagtens kunne give et eller to point, skriver tennisklubben.

Sønderborg lagde som forventet flot ud med en 6-0, 6-3 sejr til Maximilian Todorov i 1. single, flot spillende mod en chanceløs Asger Buus. Som Aarhusholdet, ALTS, stillede, var det ikke sikkert at STK kunne få flere singler hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men en fantastisk spillende 2. single, Alexander Gjesten, viste sit flotte og sikre grundspil i en kamp som blev spillet i et højt tempo og hvor boldene ofte gik 10 gange over nettet og fra side til side. Første sæt blev vundet efter en sand kraftanstrengelse, og kræfterne ebbede da også lidt ud i tabt andet sæt. Match tiebreak skulle afgøre kampen og her fortsatte det lige spil, men ved ekstraboldene kunne den teknisk dygtige STK spiller sikre en kamp sejr 7-5, 3-6, 12-10.

I 3. single var Bertalan Berci Simon ved at skabe et rigtig flot resultat efter at have spillet sig flot ind i 2 sæt. Match tiebreaken blev dog tabt med mindst mulig margin og det samlet 3-6, 6-1, 8-10.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 4. single tabte Christian Rievers 3-6,1-6.

I 1. herredouble fik Bertalan Berci Simon lov at fortsætte de gode takter sammen med Maximilian Todorov, og den mulighed greb han flot og det blev til en flot 6-4, 6-4 over en ellers yderst kvalificeret ALTS-konstellation. I anden double blev Andrei Popa sat i spil, men tabte dog 2-6, 5-7.

STK-holdet satsede dog og lod den friske doublemand tage den afgørende Golden Double med Maximilian Todorov og her gik det godt. Det blev igen de mindst mulige marginaler, men denne gang til STKs fordel 11-9.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en samlet 4-1 match sejr klarede Sønderborg holdet selv frisag og holdt dermed Fruens Bøge under sig. En samlet set noget svær sæson efter nedrykningen fra elitedivisionen sidste vinter, hvor holdet var plaget af skader med mere.

17. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Erhvervslivet fik indblik i lufthavnens fremtid

17. april 2024 Erhverv

Tirsdag eftermiddag var 80 personer fra 45 lokale virksomheder samlet på Hotel Alsik for at høre om Sønderborg Lufthavn, som netop har fået lavet en analyse af erhvervslivets ønsker til lufthavnen. “Udviklingen af Sønderborg Lufthavn er en vision for Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond”, sagde Lars Tveen, som er direktør i fonden. […]

Læs mere...