To års fængsel for salg af doping og lægemidler

20. maj 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 42-årige mand fra Sønderborg erkendte tirsdag i retten, at han havde et lager på 347.830 dopingenheder og 446.637 lægemiddelpiller, som han havde tænkt sig at sælge videre. Desuden tilstod han at have sendt yderligere 167.250 dopingenheder i pakker til en lang række forskellige købere.

Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Den 42-årige blev anholdt i sit hjem den 7. februar i forbindelse med, at politiet ved en ransagning havde fundet de betydelige mængder doping og lægemiddelpiller på bopælen. Desuden havde politiet konfiskeret i alt 12 pakker med doping, som den 42-årige havde forsøgt at sende som pakkepost.

Artiklen fortsætter under annoncen

For dopingmidlernes vedkommende har der primært været tale om anabolske steroider, og for lægemidlernes vedkommende har der i stort omfang været tale om beroligende midler og viagra.

Ud over straffen på to års fængsel så fik den 42-årige mand konfiskeret udbyttet fra salget.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!