To Brobyggerpris-kandidater

19. juni 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

To kandidater er med i slutspurten om Årets Brobyggerpris, som traditionen tro uddeles i forbindelse med Kultur- og Idrætsnatten i Sønderborg, som i år finder sted den 23. august. De to er Menighedsrådet ved Ulkebøl Kirke og de frivillige samtaletrænere hos Lærdansk Sønderborg.

De to er nomineret af Integrationsrådet i Sønderborg Kommune, som havde otte indstillinger at forholde sig til, og det er herefter en dommerkomite, som består af borgmesteren, formanden for kultur- og erhvervsudvalget samt formanden for arbejdsmarkedsudvalget, der foretager den endelige udpegning. De tre er henholdsvis Aase Nyegaard, Stephan Kleinschmidt og Jens Peter Thomsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Menighedsråd er indstillet

Menighedsrådet ved Ulkebøl Kirke har besluttet at anlægge en muslimsk gravplads på et ledigt areal på Ulkebøl Kirkegård. Her er ikke blot tale om, at man tilbyder muslimer, at de kan benytte den eksisterende kirkegård og dermed indrette sig efter de skikke, der gælder for en kristen begravelsesplads fx med hensyn til begravelsesretning. Der er derimod tale om en kirkegård, der er anlagt ud fra de traditioner, der gælder for en muslimsk begravelse. Det gælder ligeledes begravelsesretningen, som er lidt anderledes end den kristne, og det gælder hensynet til de ritualer, muslimer foretager på selve begravelsespladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtale-trænere

De frivillige samtaletrænere ved Lærdansk Sønderborg, sprogskolen,  stiller sig hver fredag til rådighed for at tale med kursisterne på Lærdansk. Mange af kursisterne taler ikke meget dansk uden for skolen, så det en stor hjælp for dem at få lov at bruge sproget til almindelige, dagligdags samtaler. Nogle kommer bare en gang imellem, mens der er en fast skare, som dukker op hver fredag og ofte giver udtryk for en stor taknemlighed over, at de frivillige har lyst til at tilbringe tid sammen med dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark kan være et svært land at komme til – både fordi sproget kan være svært og fordi det ikke altid er nemt at komme ind på livet af danskerne. Det betyder fx, at mange af de kursister, der går på Lærdansk, aldrig har sat en fod i et dansk hjem. Nogle har fået muligheden takket være de frivillige samtaletrænere, som også har inviteret de kursister, de efterhånden har lært at kende godt, med hjem.

 

12. september 2024 Politik, Sønderborg

Venstre vil lyse op i hele kommunen

12. september 2024 Politik

Slukning af gadelys om natten blev besluttet under energiprisernes himmelflugt for et par år siden, men nu er situationen en anden og Venstre går til budgetforhandlingerne med et forslag om at rulle beslutningen tilbage. ”Sidste år blev det delvist rullet tilbage i Sønderborg, Nordborg og Gråsten, men talrige henvendelser fra folk i landdistrikterne viser, at […]

Læs mere...