To foreninger fik Byfest-penge

11. november 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Formanden for Byfesten, Marion Lippert besøgte Brydeklubben Alsia mandag aften – og her stod både Brydeklubben og Ulkebøl/Vidar-foreningen klar til at tage imod deres del af overskuddet fra sommerens byfest. Begge fik 72.424,27 kroner plus de 50.000 kroner, som de hver havde givet til starten af Byfesten i en slags indskud.

Marion Lippert gav 144.424,54 kroner videre.

Marion Lippert gav 144.424,54 kroner videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg synes, det er en god start for Byfestens nye program, siger Marion Lippert til Sønderborg Nyt. Byfesten er den første med hende ved roret og der skete flere ændringer i programmet.

– Og næste gang bliver alting endnu bedre. Jeg kan afsløre, at vi næste sommer begynder allerede om onsdagen og det bliver med et brag af en Grisefest, siger Marion Lippert. Nyt om Damefrokosten er, at det er Betina Sommerset, der bliver værtinde.

Både Brydeklubben Alsia og Ulkebøl/Vidar har meldt sig under fanerne til endnu en fest.