Tour de France påvirker trafikken betydeligt

9. marts 2022 Tour de France Skrevet af: Redaktion

Om mindre end fire måneder går startskuddet til verdens største cykelløb, Tour de France, og for første gang nogensinde sker det på dansk jord fra den 1. til 3. juli. Det er samtidig den første weekend i juli, som traditionelt er en af de største rejseweekender. Derfor er det vigtigt for alle trafikanter, at man allerede nu er opmærksom på, at der er stor risiko for kødannelser og tæt trafik langs hele Tour de France-ruten, herunder også i målkommunen Sønderborg den 3. juli.

Vejene omkring ruten bliver spærret, og det vil ikke være muligt at køre på eller krydse ruten i bil, når først der er spærret. Alle trafikanter, der skal til og fra begivenheder i kommunerne langs ruten, bør derfor planlægge rejseaktiviteter og forberede sig på et øget pres på veje, skinner og færger, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vil også være tilfældet for borgere og gæster i Sønderborg Kommune søndag den 3. juli, når tredje etape på 182 kilometer cykles fra Vejle til Sønderborg:

Trafikken i og omkring kommunerne Vejle, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg vil være påvirket i lange perioder søndag den 3. juli.

Der må forventes særligt ekstra rejsetid og risiko for kødannelse i og omkring startbyen Vejle og målbyen Sønderborg.

Skal man ud at køre bil søndag, skal man afsætte ekstra god tid og orientere sig om trafikken på forhånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal man til Billund Lufthavn søndag den 3. juli, skal man køre hjemmefra i ekstra god tid.

Lokalt langs ruten kan man forvente spærringer af vejene i 4 til 12 timer på løbsdagene. I start- og målbyerne må man forvente lokale spærringer i længere tidsrum. På trafikinfo.dk vil der i løbet af april måned være opdateringer om spærringer langs og på ruten.

Sønderborg Kommune vil senere – når alle tidspunkter for afspærringer og lukninger af veje er godkendt – sende information ud i e-boks til borgere langs ruten.

Artiklen fortsætter under annoncen

DSB sætter længere tog ind og opfordrer kunderne til at rejse i god tid og købe retur- og pladsbilletter til rejsen.

Færgerne byder også på et alternativ, men det er en god idé at få sin billet bestilt i god tid og sørge for på selve rejsedagen at komme hjemmefra i god tid.

Se kort over ruten på letourcph.dk

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...