Tour de Ringridning med stort optog og dyst i galgerne

28. april 2022 Tour de France Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg Kommune har man parret to af de største begivenheder i år: Tour de France og nationalsporten ringridning. Resultatet er Tour de Ringridning, der er ringridning på cykel med et gult tema, og de kommende uger gennemføres eventen for knap 4.000 personer i Sønderborg Kommune.

Tour de Ringridning finder sted på den enkelte skole, dagtilbud, plejecentre og de andre steder fra nu og til sommerferien. I alt deltager 35 skoler, dagtilbud, plejecentre, ungdomsuddannelser samt væresteder inden for handicap-og psykiatri, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag den 5. maj indtager Tour de Ringridning Sønderborg midtby. På Ringriderpladsen vil over 500 skolelever fra 6. til 9. klasse fra syv forskellige skoler dyste i galgerne om at spidde ringen.

I den forbindelse er der cykelringrideroptog gennem Sønderborgs bymidte. Optoget sker i tidsrummet mellem klokken 10.30 og 11.30, hvor alle er velkomne til at komme og heppe på de unge ryttere.

Optoget følger denne rute: Ringridervej – Kongevej – Holger Drachmanns Gade – Jernbanegade – Kastanie Allé – Østergade – Lille Rådhusgade – Kastanie Allé – Voldgade – Kongevej – Ringridervej

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter en frokost er der ringriderturnering på Ringriderpladsen fra klokken 12.00 til 14.00.

Ringriderne kommer fra:

14 skoler med 2.036 deltagere.

12 dagtilbud med 613 deltagere.

5 plejecentre med 355 deltagere.

2 ungdomsuddannelser med 325 deltagere.

2 væresteder psykiatri og handicap med 70 deltagere.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...