Tyve og hærværksmænd slog til mod biler

29. marts 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I løbet af de seneste par dage er der blevet anmeldt flere tilfælde af indbrud, tyverier og hærværk mod biler.

På Ringriderpladsen gik det ud over en Renault Megane, der holdt parkeret på pladsen. Søndag kom ejeren, en 23-årig kvinde fra Guderup, tilbage til sin bil og fandt den godt og grundigt ødelagt. Forruden var knust, der var buler på taget, i motorhjelmen, alle fire døre og i begge bagskærme. Derudover var der fjernet en liste fra højre bagdør.

“Fra seks biler, der holdt parkeret på en p-plads på Sørens Møllevej i Asserballeskov, blev der stjålet nummerplader. Tyveriet skete natten mellem søndag og mandag”, siger Peter Baum fra politiet i Søndrborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra en personbil, der stod parkeret på Perlegade, blev der natten mellem mandag og tirsdag stjålet to par solbriller af mærket Ray Ban og en GPS.

Bilen tilhører en 24-årig kvinde fra Sønderborg.

Tyven var kommet ind i bilen ved at knust ruden i højre fordør med en sten.