Udsatterådet: Fører Socialudvalget såkaldt alibi-politik

13. oktober 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Formand for Udsatterådet, Jørgen Jørgensen, skriver:

At Socialudvalget fører såkaldt alibi-politik er det indtryk man får.

Kommunen får et brev fra socialministeren om at sikre, at der er tilstrækkelig med boliger til de skæve eksistenser. Og hvad gør man så?

Man beder forvaltningen om at undersøge, om der er boliger nok til løsladte kriminelle.

Jørgen Jørgensen undrer sig over Socialudvalget.

Jørgen Jørgensen undrer sig over Socialudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men hvad med alle de andre udsatte grupper, som ikke er kriminelle, men som også har behov for en bolig?

Er man ligeglade med dem?

Det er mennesker som har massive sociale problemer med misbrug, sindslidelser, angstneuroser etc. og som hutler sig igennem på herberger, forsorgshjem, på venners divaner, og hvor de ellers kan finde et sovested, men mangler en boligform der giver dem tryghed.

Disse mennesker er reelt hjemløse.

Men åbenbart ikke et problem for socialudvalget.

Men i Udsatterådet tager vi disse udsatte menneskers problemer alvorligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor vil vi fortsat presse på over for socialudvalget, for at få etableret en såkaldt hytteby.

En klynge på 6 – 8 fritliggende små huse, hvor disse skæve eksistenser kan leve og bo i tryghed med deres misbrug, med deres særheder og deres hunde, men hvor der er en social vicevært tilknyttet.

Et forslag som socialudvalget hidtil har afvist.

Forstår det hvem der kan.

I Udsatterådet kan vi ikke, fordi behovet er der.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...