Udsigt til færre sejlture til Fyn

30. april 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Som det ser ud lige nu, så vil rederiet bag Fynshav-Bøjden-ruten meget gerne sætte en ny og større færge ind på ruten fra næste år. Det er en væsentlig større færge end dem, der benyttes i dag.

Erik Lauritzen vil gerne have timedrift på færgeruten til og fra Fyn lige frem til Als-Fynbroen står klar.

Erik Lauritzen vil gerne have timedrift på færgeruten til og fra Fyn lige frem til Als-Fynbroen står klar.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det betyder, at de kan sejle det samme antal passagerer om måneden, som de kan i dag med to færger i højsæsonen, siger borgmester Erik Lauritzen.

Juridisk er der intet i vejen for, at timedriften falder ud fra og med 2015, fordi kontrakten handler om det månedlige passagertal og ikke antallet af afgange.

– Jeg mener bare, at kommer man lige to minutter for sent og ser færgen sejle, så venter man ikke to timer. Så kører man udenom, siger Erik Lauritzen. Og fremover kører man også udenom.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilhængerne af den nye og bedre færge er pendlerne, der er trætte af de gamle og slidte færger, som ruller mere end den kommende vil gøre.

– Vi kan ikke gøre meget andet end at fortælle vores ønsker, for det er ministeriet, der i sidste ende bestemmer og det er også dem, der betaler, siger Erik Lauritzen. Hvis rederiet skal beholde den nuværende sejlplan i fremtiden, så skal der sikkert flere penge til.

– Og så må Folketinget jo bevilge dem, siger Erik Lauritzen. Han nævner, at spørgsmålet er, om de vil det.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...