Underholdende koncert med Johnny Logan

4. december 2020 Kultur

Torsdag aften spillede Johnny Logan en dobbeltkoncert i Sønderborg, hvor den trofaste fanskare var mødt op.

“Jeg vil gerne byde velkommen til alle Jer, der sidder i salen. Og til Jer på balkonen: Hop”.

“Min plan for 2020 var at rejse rundt og fejre, der er gået 40 år, siden jeg første gang vandt Melodi Grand Prix. Men den plan blev jo ændret. Det har været et svært år, men alt bliver snart bedre”, sagde Johnny Logan til sit publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortalte, at vindersangen, Whats Another Year, ændrede hans liv.

Corona-året har Johnny Logan brugt på at skrive nye sange – og han sang et par af dem i Sønderborghus – og han sang rigtigt mange af dem, som fanskaren kender – og kommer for at høre.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk