En 17-årig pige fra Augustenborg blev ret overrasket, da hun opdagede en fedladen ung mand sad med hånden under sin frakke og lavede onanibevægelser.
Det skete i bussen fra Aabenraa mod Sønderborg, linie 112, ved Vester Sottrup omkring kl. 16.
“Da pigen så manden sidde med hånden under frakken, så hun også hans testikler, der hang underud – så enten har det været en ret kort frakke eller også…. “, siger Peter Baum fra det lokale politi.
Pigen går op til chaufføren og fortæller, hvad hun så.
“Chaufføren standser bussen og går ned til den unge mand, der havde *pakket sammen* og lod som om han sov”, siger Peter Baum til SønderborgNYT.
Politiet vil meget gerne høre fra flere, der kan have været med bussen på samme tur.
“Og den mand, som det handler om er dansk, fedladen og mellem 20 og 25 år. Han har mellemlangt hår, skæg og en sort/grå frakke med hætte og med teksten VUC på brystet”, siger Peter Baum til SønderborgNYT.
Politiets telefonnummer er 1-1-4.