Unge piger stjal i butikker

4. september 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag blev en 17-årig pige fra Sønderborg og en 16-årig pige fra Kruså afsløret som butikstyve hos Intersport i Perlegade.

“De havde taget et par Adidasbukser med ind i prøverummet og lagde dem i tasken og gik”, siger Peter Baum fra Lokalpolitiet. Det opdagede personalet og ringede efter politiet.

“Vi fandt frem til, de også havde stjålet et par tasker i H&M i Borgen”, siger Peter Baum til SønderborgNYT.

På grund af pigernes alder er kommunen kontaktet.