Vær forsigtig med Facebook-opdateringerne på ferierejsen

25. juni 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Hold igen med opdateringer på Facebook om, at du sidder på en tropeø eller et andet eksotisk feriested.

På den måde fortæller du nemlig indbrudstyven, at dit hus er alene hjemme, og at tyven i ro og mag kan begå indbrud. Så stram op med den letsindige omgang med informationer på nettet.

“Det nytter ikke noget, at man er påpasselig med at låse huset af og så annoncerer på Facebook, at man tager på ferie. Det svarer reelt til, at man sætter en seddel på døren og inviterer tyven indenfor”, siger specialkonsulent Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vent derfor med at dele dine ferieoplevelser til du er hjemme og kan passe på din bolig igen, lyder det gode råd.