Ved Kvickly i Nordborg stod en lille flok Venstrefolk klar med dejligt kold champagne og kransekage til de nordborgensere, der kunne klare et lille pitstop i kulden.
“Vi fortæller dem, at vi meget gerne vil have flere medlemmer og også, at man som medlem er med til at vælge, hvem der skal være borgmesterkandidat”, siger formand for Venstre på Nordals, Lars Romsøe Grandt til SønderborgNYT.
Venstre håber på medlemmer fra hele kommunen, så mandagens champagne-uddeling i Nordborg var første etape på en rundtur.
Tourplanen
Tirsdag er Venstre ved Superbrugsen i Augustenborg – 16:30 – 17:30
Onsdag står partimedlemmer på Broagerland ved Superbrugsen i Broager – 16:30 – 17:30
Torsdag gælder det Gråsten ved Superbrugsen i Gråsten – 16:30 – 17:30
Fredag møder Venstre vælgere ved Sundeved Dagli’ Brugsen i Vester Sottrup – 16:30 – 17:30
Lørdag skal der hilses på handlende i Sønderborgs ved gågade – 10:00 – 13:00