Venstre-minister Sofie Løhde kalder ProjectZero fascinerende

13. juni 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag eftermiddag fortalte Peter Rathje om ProjectZero til minister for innovation, Sofie Løhde.

“ProjectZero er visionen fra en tænketank, hvor både kommunalt ansatte og mennesker fra uddannelsessteder og private virksomheder sad med. Der blev formuleret et mål om, at Sønderborg skal være CO2-neutral i 2029”, siger Peter Rahtje, ProjectZero-direktør.

Minister Sofie Løhde lytter til Peter Rathje fra ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

På baggrund af visionen blev ProjectZero dannet og det blev i et partnerskab, hvor det igen er kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der står sammen.

“Så længe ProjectZero er i udviloing, giver den sammensætning mening, men når der går over til at være ren drift, så skal der sikkert ændres nogle ting”, siger Peter Rathje og fortæller videre, at ProjectZero-visionen trænger ind i alt i Sønderborg.

“Det er i vores transport, bygninger og boliger og her handler det om at få borgere og virksomhedseejere til at se fordelene i at energirenovere”, siger Peter Rathje.

Artiklen fortsætter under annoncen

“ProjectZero ejer jo ikke borgerne, så det handler om at forklare visionen om at blive CO2-neutral igen og igen”, siger han. Billigere el- og varmeregninger hjælper naturligvis på lysten til at blive mere klimarigtig.

Carsten Lund fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen siger til ministeren, at de grønne tanker også er bredt ud i undervisningen på alle skoler.

“Det er ret flot klaret af ProjectZero, at få så mange mennesker til at bakke op. Det er ret fascinerende”, siger minister Sofie Løhde til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...